Grundenergien 4

Skæbnebetonet
Styrke, mod Udholdende
Overlevelsesevne
I opposition
Hader autoriteter
Ændre, skifte
Være på tværs, rebelsk
Urolig, splittet

Dybsindig
Hemmelighedsfuld
Hjælpsom, stort hjerte
Fantasifuld, spirituel
Anderledes idéer
Prestige
Begynde forfra
Mangler selvtillid

 

Lykketal: 4 - 13 - 22 - 31
 

“Dit tal er din skæbne” er en numerologi serie der fortæller om de forskelligheder der er blandt mennesker baseret på deres fødselsdato. Der findes mange typiske træk som man lærer at forstå, når man kender de personligheder.

Find den i shoppen

Temperament
I grunden er du et rigtig grublende og tænkende væsen. Du har en tendens til at gruble over den  samme sag, gang på gang. Det gør dig utrolig udholdende, når du stræber efter et bestemt mål. Du har en ædel karakter, men alt for ofte føler du dig urolig og splittet. Desuden er det så som så med den selvtillid, men som heldet er, mærker dine omgivelser intet til dette. Du bliver i stedet betragtet, som en rigtig dybsindig filosof og lidt af en "Ole opfinder" type, da dine ideer er lidt anderledes end andres.

Kærlighedsliv
Du er en fantastisk elsker/elskerinde! Din fantasi finder mange veje til, at gøre kærlighedslivet rigt og spændende. Desuden er du meget intens og lidenskabelig. Desværre har du en udpræget kritisk sans og den kan din elsker have lidt svært ved, at komme til rette med. I valget af partner, er du uhørt kræsen og kræver absolut troskab. Selv lader du dig dog mere end én gang lokke ind i forkerte retninger.

Arbejde
Prestige betyder en hel del for dig, og du stræber hele tiden opad på den sociale rangstige. Beskedenhed er næsten et helt fremmed begreb i din verden. Undertiden træffes du dog af uheld, akkurat lige inden du når at sprænge målsnoren. Efter en hård kamp vender du tilbage - du er ikke den, der giver op i første omgang. Din filosofiske sans og dine verdens-forbedrings-idéer hjælper dig på din vej. Du skulle have alle forudsætninger for, at lykken opnås indenfor det tekniske område og indenfor alt, som berører de nye videnskaber.

Amulet: Bærer du dit 4-tal som amulet, forstærkes din optimisme og dermed din fremgang.